Julehjælp

”Vi glæder os i denne tid!”

Og dog -  for det er ikke alle, der ser lige meget frem til julen. 
Julen kan være årets vanskeligste højtid, for julen koster penge – endda mange penge! 
Vi ved, hvordan børnenes ønskesedler har det med at vokse, og vi vil så gerne indfri nogle af deres forventninger om både god mad, juletræ og gaver. 

For dem, som har vanskeligst ved at få råd til julen, er der hjælp at hente gennem Fredens Kirkes menighedspleje. Menighedsplejen kan hjælpe med beskedne beløb og støtter fortrinsvis børnefamilier. 

Julehjælpen uddeles kun, hvis man har ansøgt om det skriftligt. 
Ansøgningsskema kan hentes ved at kontakte kirkekontoret eller præsterne.
Ansøgningen skal være indleveret i udfyldt stand på kirkekontoret, senest mandag, den 3. december kl. 13.

Venlig hilsen fra præsterne