Mandag d. 3. juni 2019, Kl. 19:30 til kl. 20:30

Sommeren er kommet over os og det betyder masser af sol og varme. Det betyder også at Able snart går på sommerferie og som afslutning på en dejlig sæson, der har budt på nye sange og nye udfordringer, inviterer vi jer ind i Fredens Kirke til en aften, hvor vi åbner dørene for jer alle.

Vi slutter sæsonen af med en åben øveaften, som på nogle måder foregår som en koncert, hvor vi synger en masse dejlige gospelsange, men samtidig er det en aften hvor vi viser hvad vi har arbejdet med i denne sæson og derfor er der måske nogle sange, der ikke er helt færdige endnu.

Der er gratis entré, så kig forbi og nyd en aften med gospel og glæde. Tag naboen, veninden eller din kollega med under armen, vi garanterer at du går ud af kirken med smil på læben.

Pris
Gratis