Torsdag d. 4. februar 2021, Kl. 19:00 til kl. 20:15

Billetter: https://billetto.dk/e/vingefang-og-roots-billetter-497612


Det er magisk og nærværende, når de unge multiinstrumentalister udfolder sig på scenen og tager publikum med på en spændende rejse fra nordiske toner, over stemningsfulde franske viser, til brasilianske rytmer. Musikken skaber genklang af fortiden i nutiden, og sangenes tematikker skriver sig ind i samtiden med budskaber om grænser, der skal brydes, hjertevarme, der må strømme og livet, der bør nydes. 

Sangtitler som ’Medmennesket’, ’Njia Yangu’, ’La valse sans fin’ og ’Girando na Renda’ viser gruppens forkærlighed for det multikulturelle. Og brugen af instrumenter afspejler deres opfindsomhed. For eksempel bruges violinen som en slags guitar, stemmerne som en groovy basfigur og kroppen som percussioninstrument. Størstedelen af musikken er skrevet af musikerne selv. 

Vingefang har bl.a. optrådt ved: Tønder Festival, Musik over Præstø Fjord, Circus Amok, Århus Folk Festival, Cph World Music Festival, Forro Marathon Freiburg, Cph Jazz Festival m. fl

AFLYST Vingefang og koret Roots
Pris
75 kr. + gebyr (95 kr. i døren)